I dag har vi fejret,…

Thorup-Klim U&G Facebook side
I dag har vi fejret, at 8 elever fra 8. årgang har gennemført DGIs forløb “Unge i front” som en del af deres lokale valgfag i dette skoleår. 🎉
Eleverne har arbejdet med teori om bl.a. børns motorik, forældresamarbejde, planlægning og konflikthåndtering. Samtidig har de været tilknyttet lokale foreninger, hvor de har fungeret som hjælpetrænere og ungdomsledere.
I dag blev forløbet afsluttet med en hyggelig fejring, hvor en foreningskonsulent fra DGI kom forbi for at overrække certifikater, mens Jacob (kantinen) stod klar med lagkage og saftevand 🍰🥤
Forløbet har været en stor succes, og både de unge og foreningerne ønsker, at samarbejdet fortsætter fremover 👏💙



