Guidet vandretur inkl. frokost i Thorupstrand

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Guidet vandretur inkl. frokost i Thorupstrand

juli 29 @ 9:00 - 12:30

Kom med på en dejlig 7 km guidet vandretur, hvor ro, nærvær og de gode historier fra Thorupstrand og Jammerbugten er på programmet. Vi slutter turen med at spise friske fiskefileter + 1 øl/vand/glas hvidvin ved Thorupstrand Fiskehus (inkl.).

Ruten er ret flad, og en stor del af den er på forholdsvis brede stier og veje.

De sidste to kilometer tilbagelægger vi direkte på stranden med hav, sand og bølgebrus som nærmeste følgesvend.

I løbet af turen er der flere stop, hvor vi står og nyder landskabet, og der fortælles om fiskerne, skudehandlen og udvalgte dele af områdets mange historier.

Når vi når Thorupstrand bænker vi os uden for Thorupstrand Fiskehus for at nyde en portion pandestegte rødspættefileter med økologisk rugbrød, smør fra Ryaa, hjemmelavet remoulade og en øl/vand/glas hvidvin (inkl.).

Guide på hele turen er Bitten Holmsgaard, der både er journalist, mangeårig rejseleder og lokalguide, bosiddende ved Jammerbugten samt driver rejsebloggen Stedkender.
Max 15 deltagere. Pris: 295,-.

Vi følger selvfølgelig gældende retningslinjer.

Mødested: P-pladsen ved skovlegepladsen i Thorupstrand.

Den ligger lige overfor vejkrydset Thorup Strandvej/Havvejen i udkanten af Thorupstrand, 9690 Fjerritslev.

Detaljer

Dato:
juli 29
Tidspunkt:
9:00 - 12:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/q7p9cxpt5y
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com
Thorupklim.dk

FREE
VIEW