Glæd dig til en aften med kompetent nordjysk blues, når Chris Andersen Band indtager TEXhuset på Lild Strand.
Chris Andersen har gennem mange år været en markant skikkelse på den nordjyske akustiske scene med udgangspunkt i Skagen. Med guitar og sang fortolker han folk, rock, southern country, deltablues, rag og gospel fra 20’erne og 30’erne – og skriver samtidig egne sange, der lægger sig naturligt ind i traditionen.
Her er plads til fede improvisationer, levende og dynamisk backing samt en rå og nærværende vokal. Fra ballader til saftig rock/blues – traditionen møder nutiden i et moderne, åbent og følsomt udtryk.
Med sig har han et stærkt band bestående af Johannes Aaen (klaver), Klaus Thrane (trommer) og Ib Pallesen (bas).
📍 TEXhuset, Lild Strand
📅 16. juli 2026
🕖 19.00–21.15
🎟 100–125 kr. afhængigt af om du er medlem eller ej.
Køb dine billetter via linket på begivenheden.