Marts er på vej, og så er der dilettant

Portal til Thorup-Klim området

Marts er på vej, og så er der dilettant

Igen i år har Randi Pedersen samlet et stærkt dilettant hold, og allerede nu er der fuld knald på forberedelserne. I år hedder stykket Åreknude rally på kroen. Stykket omhandler kro ejer Sørine Frederiksen, som drømmer om prinsen på den hvide hest, og en noget frembrusende medhjælper på kroen, Jytte Tofterup, der hele tiden vrøvler. Peter Petersen er stukket af fra det lokale plejehjem for at komme til enkebal – det gør han nu, hver gang der er enkebal til stor ærgrelse for sosu-assistenten Ilse Henriksen. Ilse bliver noget forbløffet over at finder sin mor – lægefrue Dorthea Henriksen – til enkebal. Johannes og Albert – byens to originaler, er kommet alene til enkebal, hvilket de har planer om at udnytte fuldt ud. Det skal dog ikke være med Sylvia Jensen. Møde alle disse karakter og mange flere i Klim Forsamlingshus den 17. Marts. Der er igen i år garanti for at latter musklerne bliver rørt. I år er der hele 2 debutanter med på holdet nemlig Jette Jensen og Christina Damsgaard. Resten af holdet er kendt fra tidligere år og er Lasse Jakobsen, Claus Bennetsen, Bente Thim, Simon Maymann, Henrik Sand, Anne Marie Hansen, Pia Pedersen og selvfølgelig instruktør Randi Pedersen. Der er endnu en gang lagt op til 2 morsomme aftner i Marts. Gå derfor ikke glip af muligheden for at se nogle af de lokale medborgere på slap line den 17 og 20 marts.
Lørdag d. 17. marts er der traditionen tro stegt flæsk med persillesovs og den 20. marts stort kaffe bord. Tilmeld jer allerede i dag til Randi på 24 22 84 91.


Del

Facebooktwitterpinterestmail

Thorup-Klim Appen

FREE
VIEW