Forfatter: Bennetsen-Klim.dk (side 1 af 3)

Sommerfest, Liv i by og skole

Få Thorupklim.dk som app.

Nu kan du altid have Thorup-klim.dk lige ved hånden. Der er nu udgivet en app med indhold fra siden. I første omgang er det kun til Android, men i løbet af kort tid vil den også komme til IOS (Iphone)

Du kan finde app én på Google Play eller scanne QR-koden.

Indbydelse til Gymnastik skole

AaB besøger Thorup stadion

Kr. Himmelfarts march

Kr. Himmelfarts march

Torsdag den 30. maj 2019 I år prøver vi noget nyt….

STED: Lundfjordvej ( der er p-plads efter nr. 26) TIDSPUNKT: Kl. 12.00 PRIS: 30 Kr. for personer over 10 år MEDBRING: Nogetat sidde på og tøj efter vejret

Vi mødes kl. 12 hvor vi serverer sandwich samt øl og vand. Kl. 13 kommer Jan Mathiasen som arbejder på Vejlerne og går en tur med os, han vil fortælle lidt om hvad de laver. På turen kommer vi også op i nogle af fugle tårnene Efter turen serverer vi kaffe og kage. Her håber vi på en masse hygge og snak. I tilfælde af dårlig vejr kan vi få ly i en lade.

Vi håber at se rigtigt mange.

Vester Thorup og Omegns Landsbyforening

Tilmelding til Hanne Jørgensen 26145715 seneste den 27/5

HAN HERRED MESTERSKABER STÅR PÅ SPRING

Lørdag 29. december går det igen løs for fuld udblæsning i Thorup-Klim Hallen, når bolden gives op til Han Herred Mesterskaberne. – Der er tilmeldt lige så mange hold som tidligere, fortæller Lasse Jacobsen, der tovholder på turneringen – det betyder med andre ord, at det igen i år bliver en hæsblæsende opvisning, der vil udfolde sig i hallen, når holdene tørner sammen for at spille ni minutters brændende fodbold, inden det er de næste holds tur. – Det er intenst – det kører hele tiden og når det ene hold er færdigt, så skal de næste helst stå klar, forklarer Lasse Jacobsen. De voksne skal spille 5. juledag, mens børnene indtager banerne 6. juledag. – Der vil være lige op imod 200 fodboldkampe, der bliver spillet de dage, fortæller Lasse Jacobsen. Publikum plejer at møde talstærkt op til turneringen – det er langt fra unormalt, at omkring 1000 tilskuere dukker op i løbet af juledagene for at se både børn og voksne kæmpe om bolden. – Det er forældre, bedsteforældre og søskende. Der er travlhed over det hele, fortæller Lasse Jacobsen, der glæder sig til startfløjtet lyder 29. december. Undervejs i turneringen vil der blive delt pokaler ud til alle vinderholdene, lige som der til børneholdene også er medaljer til alle deltagere. I år er det tilmeldt hold med deltagere fra seks år til 50+, hvor der er flere spillere over 60 år, hvilket er nogenlunde samme aldersgruppe, som Lasse Jacobsen befinder sig i. – Men jeg har trukket mig – der er fire mand på banen hele tiden og det er hårdt, ler han og peger på, at der også er meget arbejde i at være frivillig under turneringen. Folk kommer fra nær og fjern for at være med – lige fra Frøstrup til Arentsminde og ned til Aggersund – der er ikke en klub, som ikke er repræsenteret. – Det betyder noget for klubben og også for hallen, det er nogle vigtige dage, fortæller Lasse Jacobsen, der forklarer, at klubben dog ikke tjener styrtende på turneringen – og det, der hentes ind, kommer via sponsorerne. Pokaler, dommere, medaljer og meget andet koster nemlig en del – men det er det, der skal til for at sikre, at folk har en formidabel oplevelse i Thorup-Klim Hallen. For det har de, mener Lasse Jacobsen og peger på, at især børnene bliver hyldet for deres indsats, uanset om de har vundet eller ej. – Når de har spillet samler vi dem midt på gulvet og bliver hyldet af alle med klapsalver og glad musik. Det har de fleste i hvert fald en stor oplevelse ud af, fortæller Lasse Jacobsen.

Jule hygge hos Tante Anna

Lørdag d, 8 december åbner Tante Anna dørene til julehygge, det sker i tidrummet kl 11-15. Der er kaffe på kanden og der bliver serveret et par æbleskiver.

Julestue i Gl. Grishauge

Tilbud fra Thorup-Klim Hallen

Kaution for Vester Thorup Højskole

Når en ny højskole skal åbne, kan den først begynde at modtage statstilskud, efter at 24 årselever er opnået. Det vil sige, at kursisterne til sammen har været på skolen i 960 (24 x 40) kursusuger. Statstilskuddet udgør næsten 2/3 af skolens indtægter, så i løbet af det første skoleår vil der blive oparbejdet et stort underskud. Men tilskudsreglerne åbner for en anden mulighed: »Der kan udbetales forskud til en nyoprettet skole, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Garantien skal dække udbetaling af forskud og tilskud, indtil mindstekravene i lovens § 9 er opfyldt, dog mindst seks måneders tilskud.« Det vil være den realistiske mulighed for at kunne få driften af den nye Vester Thorup Højskole til at hænge økonomisk sammen det første, vigtige skoleår: At privatpersoner, foreninger, fonde og pengeinstitutter til sammen tegner sig for en kaution på i alt 2,5 mio. i et år (et beløb, som Revisionsselskabet BDO har beregnet). Det er vigtigt at understrege, at kautionen kun angår eventuel tilbagebetaling af statstilskud – og altså ikke højskolens drift i øvrigt. Denne kaution skal ikke bruges til andet og kan ikke komme andre parter i hænde. Når det første skoleår er godt overstået, falder kautionen selvfølgelig bort. Klim Sparekasse har erklæret sig parat til at registrere kautionister og vil også selv påtage sig en del af byrden, hvis der er bred opbakning fra lokale borgere og foreninger. Anders Moltsen, på vegne af initiativgruppen bag Vester Thorup Højskole
« Ældre indlæg
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com
Thorupklim.dk

FREE
VIEW